Størrelsesguide

Madklædeposer

M-posen:
Til det enkelte stykke brød eller gulerødderne. De skårne æblebåde, kiksene eller dadlerne. Alt hvad man kan have brug for omkring kl. 9.30 (undtagen Kaffen!) 

L-posen:
Frokosten. Så enkelt kan det siges. Her er der endda også plads til M-posen med lidt snack. 

XL-posen:
Brødposen over dem alle! XL-posen er bare virkelig god til brød. Det er det, den er lavet til. Der er plads til to rugbrød, eller et stort hvede surdejsbrød eller en hel plade boller. Den kan naturligvis bruges til alle de madvarer, som  de andre Madklædeprodukter kan bruges til – men den er bare så god til brød


Madklædet

17x17:

Til opbevaringsglasset/syltetøjsglasset, hvor låget er blevet væk, til den halve avokado, agurkeenden, citronen og det halve æble. Det lille stykke ost.

20x20:
Super til rugbrødsklapsammen i madkassen (eller Madklædeposen). God til de mindre skåle til resterne fra aftensmaden. Det lidt større stykke ost. Fremragende til at folde til en lille snackkuvert til nødder og tørret frugt. 

25x25:
Meget alsidig størrelse, der kan bruges til alt det 17x17 og 20x20 kan bruges til bare i lidt større størrelser. Det pænt store stykke ost, den lidt større skål. Det halve spidskål, flere halve citroner og avokadoer, hvis man er kommet til at skære for mange over (det kan jo ske) – og sandwichen med lidt mere fyld end 20x20 stykket kan klare.

34x34:
Nu er vi oppe i det næststørste stykke Madklæde. Her er der virkelig mulighed for at pakke ind. Porre, kål, meloner, dække små dej fade (de store fad kræver nok et stykke 40x50) og hvis vi taler ost, jamen altså…der er plads til et stort stykke ost! Nå ja og småkagedejen til fryseren – her passer 34x34 også ganske glimrende.

40x50:
Klædet passer perfekt til det store dej fad, når dejen skal hæve længe. Rigtig god til at rulle dej ud på. Der er selvfølgelig også den mulighed, at klippe stykket op i lige de størrelser, man har brug for, som måske ikke lige er 17x17, 20x20, 25x25 eller 34x34. Her kommer indpakning af flutes også på tale